Fødsel og dåb
Når et gift par får et barn, har de automatisk fælles forældremyndighed og behøver ikke at sende fødselsanmeldelse til sognepræsten i det sogn, hvor de bor. Efter de nye bestemmelser indberetter præsten fødslen via fødselsanmeldelsen fra jordemoderen.
Hvis I får et barn, ikke er gift og ønsker fælles forældremyndighed, skal I indgive en omsorgs- og ansvarserklæring til præsten eller kordegnen i det sogn, hvor i bor.
Gå ind på www.borger.dk tast faderskab og følg vejledningen.
Husk at: Omsorgs- og ansvarserklæringen skal indgives inden 14 dage efter barnets fødsel.
Hvis der går over 14 dage, kan præsten eller kordegnen ikke behandle sagen. Sagen vil så blive videresendt til Statsforvaltningen.
Men Statsforvaltningen arbejder desværre ikke så hurtigt, som vi gør i kirkerne. Det kan vare et par måneder, før den fælles forældremyndighed er på plads, og det er et problem, hvis barnet skal døbes eller navngives og have sin fars navn.
Derfor er rådet, at I går vejen over præsten eller kordegnen i det sogn, hvor I bor. Vi skal betjene jer, uanset om I er medlemmer eller ej. og det gør vi gerne, for det er vores arbejde.
Navngivning
Et barn skal navngives inden det er 6 måneder gammelt. Navngivningen kan ske ved dåb, som beskrevet ovenfor, eller ved anmeldelse.
Navngivning af barnet skal så vidt muligt ske elektronisk via følgende link.
Har man ikke mulighed for digitalt, at anmelde navnet, kan formularen “navngivning” hentes på kirkekontoret og afleveres i udfyldt stand hertil.
Læs mere om navne her
Dåb
Ved dåben bliver barnet medlem af folkekirken. Dåben finder typisk sted ved søndagsgudstjenesten.
Ved barnedåben skal barnet have mellem tre og fem faddere inklusive den, der bærer barnet.
For at kunne stå fadder ved en dåb, skal man være døbt.
Som fadder forpligter man sig til at oplære barnet i den kristne børnelærdom.
Ved dåben får barnet en dåbsattest. Mister man siden hen denne attest, kan man altid rekvirere en ny ved henvendelse til præsten – det er gratis.